Akustik i hjemmet – små tiltag, stor effekt

Mange oplever, at det kan være lettere at høre nogle steder end andre.
Måske går samtalen fint i stuen, men bliver svær i køkkenet. Eller måske føles det pludselig tungt at følge med, selvom man sidder tæt på hinanden.

Det kan virke mærkeligt – men ofte handler det ikke kun om hørelsen. Det handler også om rummet.

Lyde bevæger sig nemlig ikke bare direkte fra mund til øre. De rammer vægge, gulve og lofter og bliver kastet tilbage igen. Man kalder det for efterklang. I rum med mange hårde overflader kan tale blive mere uklar, fordi lydene “blander sig” med sig selv. Hjernen skal bearbejde samme lyd flere gange og her bliver det svært at sortere hensigtsmæssigt uden anstrengelse.

Små ændringer i hjemmet faktisk kan gøre samtaler lettere – uden at man behøver gøre noget stort.

Her er nogle enkle tiltag, der kan hjælpe:

  • Dæmp baggrundslyd
    Dæmp eller sluk for TV eller radio, hvis I taler sammen. Lyd oveni lyd koster energi.
  • Brug tekstiler
    Gardiner, tæpper og puder kan dæmpe rumklang mere, end man tror.
  • Tænk over placering
    Nogle steder i rummet er lettere at høre i. Prøv jer frem ved bordet eller i sofaen.
  • Skab ro i de rum, hvor I taler mest
    Det behøver ikke være hele hjemmet – bare ét sted, hvor samtaler føles nemmere.
  • Tag pauser
    Hvis hjernen bliver træt, hjælper det nogle gange bare at få lidt stilhed ind imellem.

Man behøver ikke lave om på hele sit hjem for at høre bedre. Ofte er små justeringer nok til at gøre hverdagen lettere.

Hos Audio-Gram møder vi ofte mennesker, der bliver overraskede over, hvor meget omgivelserne betyder for hørelsen. En høreprøve og en samtale kan give et godt udgangspunkt for at forstå, hvad der fylder i netop din hverdag – i et roligt tempo og uden pres.