– Maria skriver:
Rammerne for en høreapparatstilpasning er typisk lidt kunstige.
Vi sidder to mennesker i et roligt lokale. Vi taler sammen ansigt til ansigt, og der er ikke ret meget andet, der kræver opmærksomhed. Derfor kan nye høreapparater faktisk godt føles ganske fredelige dér.
Det er først, når man træder ud i den pulveriserende verden, at det for alvor går op for én, hvor mange lyde der egentlig findes.
Døren lukker bag dig.
Skoene rammer gulvet.
Nøglerne rasler.
En bil kører forbi.
Vinden tager fat.
Og et eller andet sted står en kaffemaskine og venter på at udfolde sit lydmæssige repertoire.
For en førstegangsbruger kan det være lidt af en oplevelse.
Derfor forbereder jeg altid nye høreapparatsbrugere på, at de første minutter ude i hverdagen kan føles meget anderledes end de første minutter i klinikken. Ikke nødvendigvis fordi der er noget galt, men fordi hjernen pludselig bliver udsat for mange flere lyde, end den måske har været vant til i mange år. Det er vigtigt at være nysgerrig og lære hjernen at genkende lydene.
Nogle af dem falder hurtigt på plads. Andre tager lidt længere tid.
Og her er det vigtigt at skelne mellem uvant og ubehageligt. Nye lyde må gerne være overraskende. De skal ikke føles uudholdelige. Hvis noget bliver ved med at være for voldsomt eller forkert, er det ikke et tegn på, at man bare skal tage sig sammen og vænne sig til det. Så kan der være brug for en justering. Hos Audio-Gram ser vi derfor ikke den første tilpasning som slutningen på noget. Det er snarere begyndelsen på en proces, hvor høreapparater, hjerne og hverdag stille og roligt skal lære hinanden at kende.
