Høreapparater og varme – hvad kan de egentlig tåle?

Sommeren er dejlig.
Men for høreapparater kan den også være lidt krævende.

Når temperaturen stiger, begynder mange at tænke over det samme: Kan høreapparater egentlig tåle varme? Hvad med sol, sved, strandture og en varm bil?

Det korte svar er ja – moderne høreapparater er bygget til brugerens hverdagsliv, også om sommeren. Mange modeller er i dag godt beskyttet mod støv og fugt i form af overfladebehandling og konstruktioner, der hjælper med at modstå sved og almindelig påvirkning fra hverdagen.

Det betyder dog ikke, at varme og vand er ligegyldige faktorer.

Høj varme, direkte sol og fugt kan stadig påvirke høreapparaterne, især hvis de udsættes for det i længere tid. Derfor er det en god idé ikke at lade dem ligge i en varm bil, i direkte sol eller andre steder, hvor temperaturen bliver meget høj.

Det samme gælder vand. Selvom høreapparater i dag er lavet mere robuste end før, er de ikke lavet til at være i brug under svømning eller dykning. Og selv om de allerfleste modeller er godt beskyttet mod fugt og vandstænk, er det stadig en god vane at tørre dem af, hvis de bliver fugtige af sved eller sommeraktiviteter.

Det handler ikke om at være nervøs hele sommeren.
Det handler om lidt omtanke. -Bare for en sikkerheds skyld.

Som så meget andet i ferietiden er det ofte de små vaner, der gør forskellen:

  • lad ikke høreapparaterne ligge i en varm bil
  • tør dem af, hvis de bliver fugtige
  • og vær lidt ekstra opmærksom omkring strand, sol og vand

Hos Audio-Gram hjælper vi gerne med at vurdere, om høreapparaterne bare har fået lidt for meget sommer, eller om de trænger til et lille eftersyn. Nogle gange er det små justeringer, der gør, at både du og apparaterne kommer gennem de varme måneder uden nævneværdige gener.