Forestil dig, at du sidder til et møde og følger egentlig fint med i starten.
En halv time senere opdager du, at du godt kan høre ordene – men at du ikke helt ved, hvad der egentlig blev sagt.
Det er ikke nødvendigvis fordi, du mangler interesse.
Måske er det fordi, at din koncentration er blevet brugt op.
Når hørelsen er udfordret, arbejder hjernen nemlig ikke kun med at registrere lyd. Den skal bruge ekstra energi på at finde den stemme, der er vigtig, sortere irrelevante lyde fra, udfylde de ord, der mangler, holde styr på hvem der taler – og samtidig huske indholdet.
Det er ret meget arbejde på én gang.
Og det kan mærkes.
For nogle viser det sig som hovedtræthed. For andre som irritabilitet, uro eller en oplevelse af at ’zone ud’ af konteksten. Man kan også opdage, at man mister tråden hurtigere, selv om man egentlig prøver at følge godt med. Og hvis man er virkelig træt, så kan man faktisk falde i søvn midt under et møde.
At lytte er altså ikke passivt.
Det er aktivt mentalt arbejde.
Og når hørelsen i forvejen er under pres, kan det mentale arbejde være større, end omgivelserne egentlig er klare over.
Derfor kan små pauser, roligere omgivelser, åbenhed og tydelig kommunikation gøre en større forskel, end man tror. Ikke fordi man skal skånes fra hverdagen, men fordi hjernen også har brug for restitution – at komme tilbage på sporet.
Hos Audio-Gram taler vi om hørelsen som noget, der bruger ekstra energi og koncentration. Når man forstår det, bliver det lettere at skabe bedre rammer for sig selv – og lidt lettere at være med hele vejen.
