Træthed, fatigue og hørelse – hvorfor januar kan føles ekstra tung

Mange oplever, at januar i længden er mere trættende end resten af året, selv om man lige er kommet ind i et nyt år med optimisme og gåpåmod.
Dagene er stadig korte, lyset mangler, og hverdagen er igen fyldt med krav og struktur. For nogle føles det som almindelig vintertræthed. For andre er det mere end det.

Hvis man lever med nedsat hørelse, kan trætheden opleves ekstra tydeligt.

At høre er nemlig ikke en passiv proces. Hjernen arbejder hele tiden med at sortere lyde, udfylde huller og skabe mening i det, der bliver sagt. Når hørelsen er udfordret, kræver det mere koncentration – også selvom man måske oplever, at man “hører fint nok”.

Den type træthed kaldes ofte auditiv fatigue. Det er ikke en sygdom, men et udtryk for belastning. Hjernen bruger ganske enkelt flere ressourcer, især i samtaler med baggrundsstøj, mange stemmer eller uklare lyde.

I januar kan fatigue mærkes mere, fordi energireserven i forvejen er lavere. Der er færre pauser, mindre dagslys og ofte højere forventninger til, at man igen skal fungere som normalt. Resultatet kan være hovedpine, irritabilitet, koncentrationsbesvær eller et behov for at trække sig fra sociale situationer.

Det er vigtigt at vide, at den form for træthed ikke er et tegn på svaghed eller manglende vilje. Det er et signal fra hjernen.

Små justeringer kan gøre en forskel: pauser uden lyd, realistiske forventninger til sociale sammenhænge og opmærksomhed på, hvornår på dagen energien er højest. For nogle giver det også ro at få set på hørelsen og få talt oplevelserne igennem.

Hos Audio-Gram møder vi mennesker, der oplever netop denne form for træthed. Ofte giver det ro bare at få sat ord på det, man oplever, og få et overblik over hørelsen og hverdagen omkring den. En høreprøve behøver ikke føre at til store beslutninger her-og-nu, men kan være et skridt mod mere selvforståelse og mindre pres.