Det lyder måske lidt mærkeligt. Og dog …
Generelt forbinder man udendørsomgivelser med mere ro. Mere luft. Færre mennesker. Mindre larm.
Og alligevel kan man opleve, at det faktisk kan være sværere at kommunikere udenfor end indenfor.
Det kan for eksempel være på en gåtur, hvor samtalen ikke rigtig flyder ubesværet. Eller i haven, hvor ordene pludselig føles længere væk, selvom man står relativt tæt på hinanden.
Udendørslyde er ofte mere flyvske og mindre forudsigelige. Indendørs er der vægge, møbler og faste rammer, som på godt og ondt holder lyden samlet i rummet. Udenfor forsvinder lyden lettere væk, og den bliver hurtigere blandet med blæst, trafik, fugle, cykler og andre mere fluktuerende lyde, der kommer fra flere sider og opstår fra forskellige afstande.
Samtidig er man ikke altid ’face to face’. Mange går side om side, vender hovedet eller taler, mens de bevæger sig. Og når blikket ikke kan hjælpe hjernen med at følge med, bliver det ofte mere krævende at forstå, hvad der bliver sagt.
Det betyder ikke, at der er noget galt.
Det betyder bare, at udendørs lyd stiller nogle andre krav.
For mange er det en lettelse at opdage, at det ikke handler om manglende koncentration eller vilje. Det handler om, at hjernen får mindre at holde fast i.
Hos Audio-Gram taler vi ofte med mennesker, der undrer sig over netop det her: at det rolige udeliv ikke altid føles så roligt for hørelsen. Når man først får sat ord på oplevelsen, giver den som regel mere mening — og så bliver det også lettere at finde på strategier, der kan gøre hverdagskommunikationen nemmere. – Også udendørs.
